Har du lyst til at arbejde i en unik non-profit sundhedsorganisation, som er førende inden for rehabilitering af polio- og ulykkespatienter? Brænder du for specialiseret rehabilitering og ser værdi i at gøre en forskel for den enkelte patient og dennes pårørende, sammen med tværfaglige kollegaer? Og sidst, men ikke mindst, er det attraktivt for dig at blive en del af en arbejdsplads, hvor trivsel og udvikling er i højsædet?
Så kan vi, på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, tilbyde en stilling som psykolog i vores rehabiliteringstilbud på MarselisborgCentret, Aarhus.
Om stillingen
Som psykolog kommer du til at indgå i vores tværfaglige team, hvor du skal varetage den psykologfaglige indsats til Specialhospitalets patienter.
Du kommer til at arbejde selvstændigt og vil blive udfordret, i et engageret miljø med, meget høj grad af faglighed.
Vores rehabiliteringsforløb er kendetegnede ved, at vi arbejder i tværfaglige teams, hvor personalet har særlige, faglige kompetencer og specialiseret viden.
Specialhospitalet består af to afdelinger – en i Rødovre og en i Aarhus. Aarhusafdelingen er en mindre og meget velfungerende enhed, hvor dine nærmeste kolleger er neurologer, fysioterapeuter, ergoterapeut, socialrådgiver, sygeplejersker og sosu-hjælper. Vi har på nuværende tidspunkt to kliniske psykologer i Rødovre. Herudover er der på Specialhospitalet ansat en psykolog i en forskerlederstilling, samt én i foreningsregi.
Stillingen vil være tilknyttet vores Aarhus-afdeling.
Aarhus-afdelingen arbejder innovativt og undersøgende, og du skal kunne trives i et miljø med kontinuerlig udviklingen af det specialiserede rehabiliteringstilbud.
Arbejdsopgaver
• Indgå i tværfaglige teams med patienten i centrum
• Afholde individuelle samtaleforløb for patienter, visiteret til Specialhospitalet
• Deltage i sparring og tværfaglige konferencer med øvrige kollegaer
• Psykoedukation i grupper og undervisning på webinar
• Deltage i forskningsbaserede projekter
Hvad søger vi
• Du er uddannet cand.psych., gerne med autorisation og erfaring inden for tværfaglig rehabilitering
• Du kan trække faglige tråde fra den kognitive terapi, herunder kendskab og gerne erfaring med terapiformer som ACT (acceptance and commitment therapy og/eller Compassion Focused Therapy)
• Du har interesse for og gerne erfaring med traumebehandling og sundhedspsykologiske problemstillinger, herunder psykologisk smertehåndtering
• Du trives med udfordrende patientforløb, hvor hovedopgaven er samarbejde om fælles målsætning for rehabiliteringsforløbet
• Du kan arbejde selvstændigt, struktureret og har et stort overblik. Du er vedholdende og god til at følge op og afslutte sager.
• Du er nærværende og anerkendende i din tilgang.
Om os
Specialhospitalet ejes af PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen, er nonprofit, og er omfattet af Sundhedsloven.
Hospitalets hovedopgave er at yde specialiseret rehabilitering til patienter med følger efter polio eller rygmarvsskade samt til andre med et svært bevægelseshandicap som følge af en ulykke.
Du bliver en del af en organisation med omkring 100 dygtige og topengagerede ansatte, der har blik for, at det både skal være sjovt og udfordrende at gå på arbejde. Der vil være sparring med psykologfaglige kollegaer fra afdelingen i Rødovre. Vi lægger vægt på at have et godt og uformelt arbejdsmiljø med gode muligheder for videreudvikling og efteruddannelse.
Ansøgning og ansættelse
Stillingen er et vikariat frem til og med d. 30. april 2026, med mulighed for forlængelse og evt. fastansættelse. Stillingen er på 20 timer ugentligt.
Tiltrædelse 1. august 2025 eller efter aftale.
Arbejdsstedet er MarselisborgCentret, Evald Krogs Gade 4C, 8000 Aarhus C
Der er ansøgningsfrist senest mandag den 16. juni 2025.
Ansøgningen sendes via Recruitio.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler og stillingen besættes når vi har fundet den rette kandidat.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Randi Steensgaard på tlf. 87415575.
Vi er en fælles stemme for de flere end 100.000 danskere, der har alvorlige følger efter en ulykke. Vi arbejder målrettet for at forbedre livsvilkårene for ulykkespatienter og for at støtte og gennemføre forskning, der gør en afgørende forskel for ulykkespatienter. Læse mere